5 konkrete tips til, hvordan du implementerer kunstig intelligens til ægte mennesker

Af Liselotte Søndergaard, Partner, HUMAN UNIVERZ

Som forandringsekspert har jeg begyndende erfaring i at implementere kunstig intelligens i virksomheder og organisationer.

Her får du 5 konkrete tips, der kan hjælpe dig med at gøre det samme. Så læn dig tilbage, læs med og bliv inspireret.

 

Vær nysgerrig frem for klog!

Kunstig intelligens, også kaldet ‘AI’ (Artificial Intelligence), er en nyere forandring, som hastigt vælter ind over samfundet, privatlivet og arbejdspladserne. Erfaringerne begynder at komme, men vi er alle nye her. Derfor kan det betale sig at gå nysgerrigt til værks, frem for at være klog og forudindtaget.

Forandringer på arbejdspladsen kan eksempelvis være brug af AI til automatisering, effektivisering og optimering. Det kan være du oplever det som at ’save grenen over, du sidder på’, som en farlig tiger, din krybdyrhjerne reagerer på - og som aktiverer frygt – eller du kan se det som noget positivt, nyt og spændende.

Nogle af de mest kendte AI-værktøjer på arbejdspladsen er Microsoft Copilot, Chat GPT (eller egne udgaver) og interne chatbots. Overordnet set giver AI to typer af forandringer.

 

Der er to typer af forandringer: TIL AI og AF AI

Det kan være en stor forandring for medarbejderne i en organisation at integrere AI i det daglige arbejde og bruge AI.

I HUMAN UNIVERZ anbefaler vi at tage hånd om den menneskelige side af forandringerne, og ikke kun den tekniske side. Erfaringer viser nemlig, at du bedre får de nye værktøjer adopteret og brugt som tiltænkt. Først her siger det nemlig ’caching’ 💰 i business casen – altså at de købte licenser og investeringen tjener sig hjem.

 

Der er to typer af forandringer afledt af AI:

  • Til AI: Implementering af AI som forandring – altså start med anvendelse af kunstig intelligens, oprettelse af politikker for brug og beslutning af virksomhedens strategi for AI.

  • Af AI: Implementeringer afledt af AI-forandringer – altså implementering med konkrete værktøjer

Forandringsledelse er effektfuldt ved alle typer AI-forandringer!

For medarbejderne går det måske hurtigere hjemme, hvor der er mere AI til rådighed privat end på jobbet. Mange organisationer ’ser tiden an’ og sætter regler for brug, som gør, at medarbejderne måske er længere fremme på erfaringskurven end virksomheden.

 

Hvorfor forandringsledelse batter

På arbejdspladsen kan du potentielt stå over for en forandring, som er lige så banebrydende, som da bilen afløste hesten og elektricitet afløste damp. Altså en forandring af dimensioner.

Professor Lars Frederiksen har vurderet, at AI påvirker vores organisationer på en måde, hvor kun 30% er tekniske ændringer og 70% er organisatoriske ændringer. Derfor batter forandringsledelse og hjælper med til, at adoption sker.

 

5 gode råd til implementering af kunstig intelligens til ægte mennesker

Her er så mine 5 gode råd, som kan hjælpe dig til at være godt begyndt på rejsen med implementering og adoption af AI-forandringer.

Alle råd er testet af hverdagen og genereret i vores arbejde i HUMAN UNIVERZ med AI-forandringer i virksomheder og organisationer:

 

1) Få AI til at give mening med en god fortælling og forandringshistorie

Skab, fortæl og genfortæl en god forandringshistorie om hvorfor AI? Hvordan I gør det? Hvem der bliver påvirket? Hvorfor lige nu? Og WIIFM (what’s in it for me). Det kan få AI til at give mening for den enkelte.

Giver forandringer ikke mening for den enkelte, vil denne danne sin egen historie, og så har du ikke længere én fælles fortælling i organisationen om implementeringen af AI, men lige så mange, som der er medarbejdere.

 

2) Få AI ned fra abstraktionsstigen

Fortællingen bør gå fra højeste abstraktionsniveau (‘vi implementerer AI’ eller ‘vi implementerer kunstig intelligens’) til at være konkret og nærværende (‘du får en digital assistent, som kan generere dine billeder og oversætte tekster’).

 

3) vær transparent om forandringens pris for den enkelte

Typisk lederkommunikation fortæller, hvad du slipper for ved det gamle, og hvad der bliver bedre ved det nye.

Typisk medarbejderfokus vil dog være, hvad du har i dag, og som du mister, samt hvad er dårligt - eller ikke med - i den nye løsning. Stil det såkaldte ’dobbelte bogholderi’ op og vær transparent om forandringens pris for den enkelte.

 

4) Gør AI hjernevenlig og aktivér konstruktive følelser for AI

Du og jeg har krybdyrhjernen med på arbejde, og den tænker primært i flygt, frys eller kæmp. Den frygter det ukendte og reagerer med frygt, som var det en farlig sabeltiger (selvom de for længst er uddøde).

Det er en fordel at aktivere konstruktive følelser, så hjernen ser belønning og arbejder med dig. For eksempel glæde sig over de nye muligheder frem for at frygte, at grenen du sidder på, bliver savet over.

 

5. Frigør system 2-energi med AI og få mere båndbredde til ægte menneskers intelligens!

Daniel Kahneman’s nobelprisbelønnede forskning om hjernens system 1 (det hurtige og responsive system) og system 2 (det langsomme og eftertænksomme system) kan inspirere til at tænke i, hvordan du kan bruge AI til at få mere båndbredde til den menneskelige tankekraft og intelligens.

For eksempel ved at få AI assistenter til at løse de mere rutineprægede opgaver og få et første bud på løsning af en kompleks problemstilling.

 

Konkrete øvelser, der hjælper ægte mennesker med at adoptere kunstig intelligens

Apropos system 2 energi, så lad os gøre det let og konkret med et par eksempler på gode øvelser:

 

“Pre mortem”-øvelsen

Du spoler fiktivt hele projektteamet frem til deadline for implementeringen af AI og konkluderer, at det er gået helt galt. Det er nu teamets opgave at komme frem til de mulige årsager til, at forandringsprojektet afgik ved døden. Hvorfor lykkedes det ikke? Hvad gik galt?

Ved at få øje på dette kan I få bekymringerne frem i dagens lys og op til overfladen, så I får talt om dem.

Tal om: Hvad kan gå galt? Hvor ser vi røde flag? Hvad kan få os til at køre af sporet?

Filosofien bag en pre mortem øvelse er, at ca. 30% af de reelle risici kan identificeres på forhånd. Når et projekt er løbet af sporet og koster flere penge, tid og ressourcer end planlagt, er det for sent at spørge: ”Hvad gik galt?”

 

“Rocks & Sucks”-øvelsen

Det er en øvelse, som ventilerer. Det er tilladt at tale om gode og mindre gode ting ved AI for at komme videre sammen.

Diskutér ’What ROCKS?’ Hvad finder du spændende, interessant eller på andre måder positivt?

Diskutér ’What SUCKS?’ Hvad finder du skræmmende, frustrerende eller på andre måder negativt?

Filosofien bag at lave en ’Rocks & Sucks-øvelse er, at det er sundt at få ventileret det, der bekymrer. Med øvelsen giver du rum til at tale om bekymringerne og til at tale om, hvad vi kan gøre ved dem, og hvad kan vi leve med.

 

Tag din egen medicin og brug AI til forandringsledelse

Du kan lige så godt komme i gang og få erfaringer. Konkrete tips om, hvad du kan bruge AI til, kommer her:

  • Skrive et tekstudkast, for eksempel til en invitation eller en forandringshistorie

  • Forbedre de tekstudkast, som du har skrevet

  • Omformulere forandringshistorien til forskellige målgrupper, for eksempel staben eller lageret

  • Få skrevet et mødereferat, der opsummerer, hvad der er blevet besluttet

  • Designe et billede ud fra en prompt, så du sparer tid på at trawle internettet tyndt efter et egnet billede som illustration

  • Klippe i træningsvideoer og instruktioner

  • Omdanne en skriftlig vejledning til en animeret video

  • Danne en avatar, som kan figurere i en video

  • Oversætte tekst til forskellige sprog, så du kun skal læse korrektur

  • Generere forslag til navne på løsninger

  • Få et udspil til et SoMe-opslag

 

Jeg håber, at du med denne artikel har fået en ’AI-ha’ eller to og lidt inspiration til at lykkes med implementering af AI i din organisation.

Det er en spændende og udfordrende forandring, der vil påvirke vores arbejdsliv på mange måder.

Lad os være åbne, nysgerrige og modige over for kunstig intelligens, og brug forandringsledelse til at gøre det til en værdifuld oplevelse for dig selv og dine kolleger.

 

Artiklen er første gang bragt i Efffektivitet.dk, nr. 2, 2024