Mød vores nye 'ambassadør' for værdsættelse

Vi har lige ansat en ny kollega, Lise Grevenkop-Castenskiold. Og Lise er kommet godt fra start. Faktisk er hun allerede godt i gang i rollen som ’ambassadør’ for værdsættelse og arbejdsglæde. Måske har du læst om hende i Børsen for nylig?

  Fra artikel i Børsen

Fra artikel i Børsen

DET PERFEKTE MATCH

Lise Grevenkop-Castenskiold har arbejdet med ‘de 5 sprog for værdsættelse’ i de sidste 3 år og det er hendes absolut ’favorit-værktøj’. Derfor var hun også det perfekte match, da vi i HUMAN UNIVERZ ønskede at sætte endnu mere turbo på værdsættelse.

Vi har stillet Lise fem spørgsmål så du kan lære hende bedre at kende.

 

LÆR LISE BEDRE AT KENDE

1.  HVORDAN VIL DU BESKRIVE DIT ANSVAR HOS HUMAN UNIVERZ?

Min fornemste opgave er at udbrede viden om, hvordan vi værdsætter hinanden - autentisk og effektivt – på det ’sprog for værdsættelse’ som modtageren forstår.

Målet er, at hjælpe ledelser og teams med at styrke relationerne, og samtidig gøre den enkelte leder og medarbejder mere bevidst om sin egen motivation og arbejdsglæde, og hvad han eller hun selv kan gøre for at skrue op for den. Eksempelvis under forandringer.

2.  KAN DU HURTIGT KORTLÆGGE DIN VEJ HERTIL?

Jeg ville selv ønske, jeg havde kendt til ’De 5 sprog for værdsættelse’, da jeg arbejdede som international leder, ligesom jeg ville ønske, at mine ledere havde kendt til dette værktøj. Jeg var selv tæt på at skifte job et par gange, fordi jeg mistede motivationen – og det på trods af, at jeg satte stor pris på indholdet i jobbet og mine kolleger. Heldigvis blev jeg dengang i virksomheden, fordi jeg arbejdede med at finde min egen motivation og personlige strategi. I dag ved jeg, at det i høj grad handlede om, at mine ledere kommunikerede værdsættelse på et andet sprog end mit.

Oprindeligt er jeg uddannet civilingeniør og har mere end 12 års praktisk erfaring med international ledelse fra mobilbranchen. De sidste 9 år har jeg arbejdet som ledelseskonsulent og business coach i mange forskellige brancher.

3.  HVAD ER DIN PASSION?

Min passion er, at hjælpe andre med at føle mere livsglæde, arbejdsglæde og kærlighed. Det gør jeg ved at hjælpe mennesker med at føle sig mere værdsat og have bedre relationer.

Ved siden af mit job I HUMAN UNIVERZ hjælper jeg med praktiske værktøjer til bedre work-life balance og mere kærlighed.

Herudover elsker jeg gode oplevelser og eventyr sammen med min kæreste, voksne sønner, familie og venner. Ferier tilbringer jeg typisk i Skagen, Californien eller på andre rejser.

4.  HVORDAN HJÆLPER DU ALLERBEDST EN KUNDE?

Ved at facilitere at ledere og medarbejder tør tale om emner man normalt ikke taler om, med henblik på bedre relationer og mere arbejdsglæde, og ved at komme med praktiske ideer til hvordan de kan arbejde strategisk med de største faktorer til arbejdsglæde – nemlig værdsættelse og gode relationer.

5.  NÆVN TRE ELEMENTER DU BENYTTER, NÅR DU ARBEJDER?

  1. Værktøjer som er så simple og lavpraktiske som muligt.
  2. Viden og praktisk erfaring med at arbejde med mennesker fra mange kulturer.
  3. Modet til at dykke ned under toppen af isbjerget, og finde de ’bæredygtige’ løsninger.

 

GRATIS INSPIRATIONSMØDER

Hvis du har lyst til at møde Lise og høre mere om, hvordan dig og dine kolleger kan blive endnu bedre til at værdsætte hinanden, kan du tilmelde dig et af vores gratis inspirationsmøder i København, Aarhus og Aalborg eller deltage i et webinar - klik her.

HUMAN UNIVERZ